#header-inner img {margin: 0 auto !important;} #header-inner, .header-inner {text-align:center !important;}

søndag den 7. juni 2015

De første dage i Lollipops og nyt hjem



Halløjsa alle sammen
Nu er jeg ved at være faldet til i mit nye hjem så jeg vil lige fortælle lidt om hvad jeg har lavet de sidste par dage.

I onsdags havde jeg min første dag i Lollipops Educare Takapuna. Jeg mødte min vejleder, Carla, og blev vist rundt i centeret, og så blev jeg introduceret til de andre medarbejdere. Herovre kalder de pædagoger, Teachers. Udover Teachers er der også 3-4 andre studerende, en af de studerende skal kun være i centeret i 3 uger og så er hun færdiguddannet, mens nogle af de andre studerende kun skal komme 2-3 gange om ugen. Både teachers og de studerende er fra mange forskellige lande, Kina, Filippinerne, Vietnam og Carla er fra oprindeligt fra Spanien. Børnene i centeret har også mange forskellige baggrunde/kulturer. Så det er et meget multikulturelt miljø.


I Lollipops har de tre børnegrupper, Cubs, Tigers og Lions. Hvor Cubs er de 0 til 20måneder, Tigers er de 20måneder til 2,5årige, og Lions er de 2,5 til 4-5 årige. Jeg er inde ved Lions.
I onsdags var der et forældremøde efter lukketid, så det var jeg med til. Carla introducerede mig til forældrene, så det var meget rart at møde the Whanau (familien) så hurtigt
Torsdag og fredag var jeg også i Lollipops, og da jeg mødte ind var børnene glade for at se mig så det var jo meget heldigt. 

Min dag i Lollipops (jeg har endnu ikke været der fra de åbner, så jeg ved ikke helt hvad de laver om morgenen, de har åbent fra 7.45-18.00):
Omkring kl. 10.45 sætter Teachers en ”tidy up” sang på, og børnene rydder op. Derefter sætter de sig på måtten og får nogle eventuelle beskeder, snakker om noget eller synger nogle sange. Så bliver børnene sendt ud for at vaske hænder.

Ca. kl 11/11.30 får børnene serveret frokost. Hvor de selv skal rydde op efter sig, hvilket de er rigtigt gode til. I mens børnene spiser ligger en af Teachers måtter ud på gulvet i rummet. 

Når børnene har spist har de ”rest-time”, hvor de skal slappe af og de fleste af de yngste sover også. Der bliver sat noget beroligende musik på og rummet bliver gjort dunkelt. I mens børnene sover/slapper af holder Teachers og os studerende så pauser på skift.
Omkring kl. 13.30/14.00 stopper rest-time og børnene får lov til at lege frit igen. Jeg har blandt andet været med til at lege med modellervoks, tegne og lave papirfly (og mange af dem).


Ved siden af Lollipops ligger der en kirke, hvor der er en ”hall” som de har til rådighed. Og der er mere plads til at børnene kan løbe rundt. Der var vi ovre den første dag jeg var i daycaren, fordi det regnede. Det er en ting der undre mig lidt, for alle de dage jeg har været i Lollipops har det regnet, så har vi ikke været udenfor, for de går åbenbart ikke udenfor når det regner her i NZ. 

Så derfor er det godt at de har hallen ovre i kirken.


Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så har jeg fundet mig et værelse, og nu er jeg også flyttet ind. Og det var skønt endeligt at få pakket alt tøjet ud af kufferterne, og få det ind i et skab. 
Jeg har mit eget værelse på 1. sal og eget toilet nede på stueetagen, og ellers har jeg fri adgang til resten af huset. 


Da jeg kom lørdag pakkede jeg ud, og derefter tog Brenda, hende jeg bor med, mig med ud at handle ind. Resten af dagen og aftenen brugte vi på at snakke og se film. Og så fik jeg skypet hjem til familien.

I dag, søndag, tog Brenda mig med ud at shoppe i et stort shopping center i Albany, så jeg fik købt lidt tøj og nogle bøger. Ellers har resten af dagen bare stået på afslapning.

Jeg håber i alle sammen har det godt derhjemme. Og til mine medstuderende, jeg håber jeres praktik går godt.
-         - Pernille

PS. Brenda har for resten en kat, og hun siger at den normalt ikke vil komme ind i huset når der er gæster, men mig har den åbenbart ikke et problem med. Jeg sad på sofaen da hun lukkede den ind og den gik lige forbi mig uden nogle problemer  

PPS. Jeg har lavet en facebook gruppe hvor jeg vil oploade de billeder som der ikke er plads til at ligge her på bloggen (linket kan findes ovre i siden)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar