Kia ora alle sammen
Som overskriften siger, har jeg været på arbejde i Lollipops fra mandag til fredag. Onsdag havde vi pyjamas dag, så alle børnene havde deres pyjamas på og det havde pædagogerne også. Børnene var selv med til at lave deres frokost den dag, det var nemlig pizza. Men da børnene skulle spise pizzaen tog det lang tid for dem, for pizzaen var svær for dem at tygge. Men så var der ro omkring ved bordene :D
Der er startet en ny pige i Lions
gruppen – hun er rykket op fra Tigers, så hun er omkring 2-2,5 år gammel. Men
hun er simpelthen noget af det sødeste, og det første hun gjorde da hun så mig
mandag var at komme hen og sige hej med det største smil, og fortælle mig hvad
hun hed.
Vejret her er utroligt skiftende,
børnene kan være udenfor at lege i fuld sol og i næste øjeblik kommer de
løbende ind fordi det står ned. Så når man skal ud af døren om morgenen skal
man huske både paraply og jakke selvom solen skinner.
Som i nok ved har vi i Danmark et
sæde/plads i bussen til kørestolsbrugere, men hvor mange har faktisk set én
person i kørestol tage med bussen? Her i New Zealand har de også en plads til
kørestolsbrugere og i torsdags så jeg en mand i kørestol tage med bussen.
Lørdag var, som folk nok har set
på facebook osv., min fødselsdag. Jeg tog færgen ind til Auckland City og gik
rundt og kiggede i butikker på Queens Street, som er den store shoppinggade. Men
vejret var ikke så godt her i New Zealand, det regnede nemlig det meste af dagen.
Klokken 14.30 skulle jeg ind og
se Ballet Revolucion, i The Civic Teatre.
Og det var nu meget godt, selvom
jeg nok havde forventet lidt noget andet. Det var nemlig kun dans, og jeg havde
troet at det ville have været en historie/fortælling i baggrunden, men det var
der ikke.
Men her er lidt billeder fra
teateret
Jeg tog færgen hjem da det var
blevet mørk, og forsøgte at få taget et godt billede af Aucklands skyline, men
det gik ikke så godt med kameraet på min mobil, så der er en video i stedet. –
Det er ikke nødvendigt at sætte lyd på da der bare er en masse blæst.
Billede af skyline fra videoen:
Aftenen blev brugt foran fjernsynet, med Oceans 13, og sammen med Jiro (katten)
Jeg håber i nyder sommeren hjemme
i DK.
- - Pernille
PS. Vi har lidt problemer med
internettet, så derfor er jeg nok ikke lige så nem at få fat i indtil det er
blevet fixet.
PPS. Lige så snart jeg har fundet
ud af hvad jeg vil se og hvornår, skal i nok få en lang liste over det.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar