#header-inner img {margin: 0 auto !important;} #header-inner, .header-inner {text-align:center !important;}

tirsdag den 14. juli 2015

Marmite opdatering, vejret



Kia ora allesammen


Der var nogen der spurgte om hvad Marmite var så her kommer lige en opdatering på det. Marmite er en slags smørepålæg, som er meget salt. Det spises oftest på toast som smøres med smør og så kommer man et meget tyndt lag Marmite ovenpå.



Fredag den 10. juli var jeg inde i biografen i Takapuna, og fik set Magic Mike XXL. Og den var rigtig god, så den kan varmt anbefales.


Lørdag var jeg med Brenda i Pack’n Save, som er den stor dagligvare butik, hvor de sælger tingene lidt billigere. Der var utroligt mange og lange og høje gange, hvor alle hylderne var fyldt med varer. Alt fra kød, mælk, frugt og brød til konserves varer. Her er lige et par billeder af nogle af gangene.




Her den sidste uges tid har det været utroligt koldt om aftenen og morgenen, så jeg har slet ikke haft lydt til at kravle ud fra de to dyner jeg sover med. Det er også koldt om dagen, men så er det godt at der er dejligt varmt i Lollipops.


Så har jeg også købt nye støvler:

I weekenden har jeg skypet med mor, far og lillebror som er på sommerferie. Her er billede af deres pool, da jeg ikke måtte tage billede af mor :)

I må nyde sommeren derhjemme.
- Pernille


onsdag den 8. juli 2015

Finde vej, student, Lollipops og Marmite



Kia ora

Undskyld jeg ikke har været så aktiv på bloggen her det sidste stykke tid, men jeg har arbejdet længe næsten hver dag i børnehaven. Men nu kommer der en opdatering over hvad jeg har gået og lavet de sidste to ugers tid.

Den 23. juni var jeg inde i Auckland City (CBD) og købte min fødselsdagsgave til mig selv – et GoPro kamera. Så jeg har været ved at finde ud af hvordan det fungerer osv. En anden dag i ugen var jeg så inde og hente noget tilbehør til GoPro kameraet, som jeg havde bestilt over nettet. Men det viste sig at være noget af en tur jeg skulle ud på for at finde butikken.
Her er et kort over den vej jeg skulle


Prikkerne er den vej jeg bare skulle følge, og så ville jeg være der.

Men det gik ikke helt så nemt fordi jeg gik forkert, da det var svært at se de forskellige vejskilte jeg skulle følge, så thank goodness for Google Maps og GPS kan findes i ens mobil J

Den 22. juni var dagen hvor min lillebror, Jesper, blev student fra Paderup Gymnasium.

Det var en af de dage hvor jeg var lidt træt af at jeg ikke kunne være hjemme i Danmark. Men heldigvis kunne jeg være lidt med på skype. Jeg fik sagt et hurtigt hej til mormor, farmor og farfar og snakket lidt med Jesper.
Det har passet med at jeg har kunnet skype hjem lørdag aften(for mig) og lørdag morgen(for DK) og det har været dejligt at snakke med familien. Her er et billede af mine dejlige forældre fra sidste gang vi skypede.


I Lollipops havde vi en onsdag besøg af en af børnenes mor, som er kok, og hun lærte børnene at lave sushi, som vi så fik til frokost.
Udover det har vi også fejret USA’s Independence Day (4th July) og Venezuelas Independence Day (5. juli)
Og så er vi begyndt at have om dinosaurer, fordi mange af børnene godt kan lide dem. Så hver uge har vi om tre dinosaurer hvor vi så øver deres navne så børnene, og os, kan lære dem.
Men der har også medført at mine tegneevner er blevet udfordret, fordi børnene vil have mig til at tegne dinosaurer til dem, og det kan jeg bestemt ikke finde ud af. Så jeg har brugt mange af mine fritimer og weekender på at tegne de forskellige ting, som børnene spørger efter. Og så har jeg lært/genlært at lave papirsfly, nipnappere og papirsbåde. Her er et par af mine tegninger








Brenda har hver onsdag guitarklub med nogle fra hendes arbejde, og jeg har lånt en guitar så jeg kan være med. Så nu kan jeg forhåbentligt holde det ved lige jeg lærte hjemme og måske også lære noget nyt.


I sidste weekend havde jeg egentligt planlagt at tage i Auckland Zoo, men de havde lovet regnvejr hele dagen så det droppede jeg igen. I stedet tog jeg en tur ind til Devonport city.




Nårh ja, så har jeg fået smagt Marmite, som de er meget glade for herovre. Børnene får det også tit til eftermiddagsmad i Lollipops, og det var også i Lollipops jeg smagte det. Og det kan bestemt IKKE anbefales.

I må have en rigtig dejlig sommer i DK eller hvor i nu er henne i verden. Jeg vil nyde regnvejret her i New Zealand.
 - Pernille

PS. Et billede af min morgenmad sidste weekend + lidt billeder af Takapuna by (der hvor Lollipops ligger)





 
PPS. Aftenhygge med Jiro på en kedelig regnvejrsdag

mandag den 22. juni 2015

Arbejd, arbejd og fødselsdag



Kia ora alle sammen

Som overskriften siger, har jeg været på arbejde i Lollipops fra mandag til fredag. Onsdag havde vi pyjamas dag, så alle børnene havde deres pyjamas på og det havde pædagogerne også. Børnene var selv med til at lave deres frokost den dag, det var nemlig pizza. Men da børnene skulle spise pizzaen tog det lang tid for dem, for pizzaen var svær for dem at tygge. Men så var der ro omkring ved bordene :D

Der er startet en ny pige i Lions gruppen – hun er rykket op fra Tigers, så hun er omkring 2-2,5 år gammel. Men hun er simpelthen noget af det sødeste, og det første hun gjorde da hun så mig mandag var at komme hen og sige hej med det største smil, og fortælle mig hvad hun hed.

Vejret her er utroligt skiftende, børnene kan være udenfor at lege i fuld sol og i næste øjeblik kommer de løbende ind fordi det står ned. Så når man skal ud af døren om morgenen skal man huske både paraply og jakke selvom solen skinner.

Som i nok ved har vi i Danmark et sæde/plads i bussen til kørestolsbrugere, men hvor mange har faktisk set én person i kørestol tage med bussen? Her i New Zealand har de også en plads til kørestolsbrugere og i torsdags så jeg en mand i kørestol tage med bussen.

Lørdag var, som folk nok har set på facebook osv., min fødselsdag. Jeg tog færgen ind til Auckland City og gik rundt og kiggede i butikker på Queens Street, som er den store shoppinggade. Men vejret var ikke så godt her i New Zealand, det regnede nemlig det meste af dagen.
Klokken 14.30 skulle jeg ind og se Ballet Revolucion, i The Civic Teatre.

Og det var nu meget godt, selvom jeg nok havde forventet lidt noget andet. Det var nemlig kun dans, og jeg havde troet at det ville have været en historie/fortælling i baggrunden, men det var der ikke.
Men her er lidt billeder fra teateret






Jeg tog færgen hjem da det var blevet mørk, og forsøgte at få taget et godt billede af Aucklands skyline, men det gik ikke så godt med kameraet på min mobil, så der er en video i stedet. – Det er ikke nødvendigt at sætte lyd på da der bare er en masse blæst.


Billede af skyline fra videoen:

Aftenen blev brugt foran fjernsynet, med Oceans 13, og sammen med Jiro (katten)

Jeg håber i nyder sommeren hjemme i DK.
-                    - Pernille

PS. Vi har lidt problemer med internettet, så derfor er jeg nok ikke lige så nem at få fat i indtil det er blevet fixet.
PPS. Lige så snart jeg har fundet ud af hvad jeg vil se og hvornår, skal i nok få en lang liste over det.

søndag den 14. juni 2015

Opdatering



Hejsa alle sammen
Nu er der gået en uge mere, så jeg har nu været i New Zealand i cirka 14 dage, og her er skønt.

Børnene i Lollipops er ved at vænne sig til mig og lytte til hvad jeg siger, og jeg er ved at have deres navne på plads.
Ellers sker der ikke så meget herovre. Jeg er ved at finde ud af hvilke ting jeg vil se mens jeg er her og hvornår og hvordan jeg skal komme derhen. Når ja så har jeg købt billet til ”Ballet Revolucion”, et show med forskellige dansearter, til på lørdag, som en fødselsdagsgave til mig selv.

Vejret herovre er ganske fint, men det skifter utroligt hurtigt. På et tidspunkt stod det ned i stænger og så 10 minutter senere skinnede solen.  En dag da jeg skulle afsted var der tåget
så gik der 5 minutter og så så der sådan ud.


Jeg tager bussen på arbejde hver dag og har lagt mærke til at alle siger ”thank you” når de står ud af bussen, og at buschaufføren er glad og smilende. Så det kunne de lære lidt af derhjemme :D

Jeg håber i har det godt derhjemme.
-        -  Pernille

PS. Der skal nok komme nogle flere billeder ind på et tidspunkt, men jeg har ikke rigtigt set så meget endnu.
PPS. Og blogindlæggende bliver nok også lidt længere når jeg laver andet end at arbejde.