#header-inner img {margin: 0 auto !important;} #header-inner, .header-inner {text-align:center !important;}

søndag den 31. maj 2015

Afrejse og ankomst


Hej alle sammen
Så er jeg ankommet til New Zealand, og har fået en god nats søvn på mit hostel. Så nu vil jeg fortælle om min rejse herover.

Mor, far og Jesper kørte mig til lufthavnen i Aalborg, jeg fik afleveret min bagage og sagt på gensyn til familien. Derefter gik turen gennem security, hvilket var en svær proces med alt den håndbagage, men det gik. Så fik jeg lige vinket et sidste farvel til familien og gik så mod min gate.



Den første flyvetur var til Frankfurt, i et lille fly, og det tog ca. 1,5 time.

I Frankfurt lufthavn skulle jeg vente omkring 2 timer inden jeg skulle med flyet til Hong Kong. Da jeg sad og ventede ved gaten blev jeg spurgt til noget bruger undersøgelse, og hende der lavede det havde aldrig hørt om Aalborg lufthavn.


Denne gang var det et stort fly, med to etager jeg skulle flyve med.

Hjemmefra havde jeg bestilt et sæde, men da vi skulle tjekke ind til flyet, som var lidt forsinket, fik jeg tildelt en ny plads. Den nye plads viste sig at være en god ting, da det var tæt ved nødudgangen, så jeg havde god benplads og der sad ingen ved siden af mig.


11 timer ombord på flyet blev brugt på velkomst drink, ”dinner and a movie”, at sove og ”breakfeast and a movie”. Så jeg fik set Hobitten og Frozen.


I Hong Kong lufthavn skulle jeg igennem endnu en security kontrol, hvor de så tog mine flasker med vand. Jeg fandt min gate og noget at spise og drikke.

Da jeg var kommet ombord på flyet og havde fundet min plads, en gangplads, fik vi at vide at flyet lige skulle tankes op inden vi kunne flyve. Der gik næsten 1,5 time inden piloten, som virkelig lagde tryk på sin New Zealandske accent, sagde at vi nu havde tilladelse til at lette.
Også disse lidt over 11 timer på flyet blev brugt på at se film, Hobitten 2+3, spise og sove.

I Auckland Airport skulle jeg igennem en masse sikkerhedskontrol. Da vi gik af flyet stod der en snifferhund som vi alle skulle gå forbi, dernæst skulle man hente sin bagage, så var det hen og aflevere en seddel på at man ikke havde diverse våben, frugt, vand osv. med sig. Så skulle kufferterne og håndbagage gennem x-ray maskiner, og så til sidst forbi endnu en snifferhund, og så var jeg endelig ude.
Jeg fandt mig en taxa og blev kørt til mit hostel. Undervejs snakkede jeg med taxa chaufføren, da jeg sagde at jeg skulle være her 6 måneder, sagde han at jeg nok aldrig ville forlade NZ. Det var der også en af flypassagerne der sagde til mig, da jeg også havde forklaret ham at jeg skulle være her 6 måneder. Så nu må vi jo se om jeg kommer hjem igen :D

Nå men jeg ankom til mit hostel og fik handlet lidt ind, og kom i et tiltrængt bad. Og så fik jeg sovet i en seng, efter 2 nætters søvn på et flysæde.

Håber i har det godt derhjemme.
-          Pernille

PS. Jeg leder stadig efter et værelse/lejelighed til senere, og jeg skal ud og se på i hvert fald et i morgen(mandag)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar