Hej alle sammen
Så er jeg ankommet til New Zealand, og har fået en god nats
søvn på mit hostel. Så nu vil jeg fortælle om min rejse herover.
Mor, far og Jesper kørte mig til lufthavnen i Aalborg, jeg
fik afleveret min bagage og sagt på gensyn til familien. Derefter gik turen
gennem security, hvilket var en svær proces med alt den håndbagage, men det
gik. Så fik jeg lige vinket et sidste farvel til familien og gik så mod min
gate.
Den første flyvetur var til Frankfurt, i et lille fly, og
det tog ca. 1,5 time.
I Frankfurt lufthavn skulle jeg vente omkring 2 timer inden
jeg skulle med flyet til Hong Kong. Da jeg sad og ventede ved gaten blev jeg
spurgt til noget bruger undersøgelse, og hende der lavede det havde aldrig hørt
om Aalborg lufthavn.
Denne gang var det et stort fly, med to etager jeg skulle flyve med.
Hjemmefra havde jeg bestilt et sæde, men da vi skulle tjekke ind til flyet, som var lidt forsinket, fik jeg tildelt en ny plads. Den nye plads viste sig at være en god ting, da det var tæt ved nødudgangen, så jeg havde god benplads og der sad ingen ved siden af mig.
11 timer ombord på flyet blev brugt på velkomst drink, ”dinner and a movie”, at sove og ”breakfeast and a movie”. Så jeg fik set Hobitten og Frozen.
I Hong Kong lufthavn skulle jeg igennem endnu en security kontrol,
hvor de så tog mine flasker med vand. Jeg fandt min gate og noget at spise og
drikke.
Da jeg var kommet ombord på flyet og havde fundet min plads,
en gangplads, fik vi at vide at flyet lige skulle tankes op inden vi kunne
flyve. Der gik næsten 1,5 time inden piloten, som virkelig lagde tryk på sin
New Zealandske accent, sagde at vi nu havde tilladelse til at lette.
Også disse lidt over 11 timer på flyet blev brugt på at se
film, Hobitten 2+3, spise og sove.
I Auckland Airport skulle jeg igennem en masse
sikkerhedskontrol. Da vi gik af flyet stod der en snifferhund som vi alle
skulle gå forbi, dernæst skulle man hente sin bagage, så var det hen og
aflevere en seddel på at man ikke havde diverse våben, frugt, vand osv. med
sig. Så skulle kufferterne og håndbagage gennem x-ray maskiner, og så til sidst
forbi endnu en snifferhund, og så var jeg endelig ude.
Jeg fandt mig en taxa og blev kørt til mit hostel. Undervejs
snakkede jeg med taxa chaufføren, da jeg sagde at jeg skulle være her 6
måneder, sagde han at jeg nok aldrig ville forlade NZ. Det var der også en af
flypassagerne der sagde til mig, da jeg også havde forklaret ham at jeg skulle
være her 6 måneder. Så nu må vi jo se om jeg kommer hjem igen :D
Nå men jeg ankom til mit hostel og fik handlet lidt ind, og
kom i et tiltrængt bad. Og så fik jeg sovet i en seng, efter 2 nætters søvn på
et flysæde.
Håber i har det godt derhjemme.
Håber i har det godt derhjemme.
-
Pernille
PS. Jeg leder stadig efter et værelse/lejelighed til senere, og jeg skal ud og se på i hvert fald et i morgen(mandag)
PS. Jeg leder stadig efter et værelse/lejelighed til senere, og jeg skal ud og se på i hvert fald et i morgen(mandag)






