#header-inner img {margin: 0 auto !important;} #header-inner, .header-inner {text-align:center !important;}

søndag den 1. november 2015

Lollipops, Kelly Tarlton, Auckland Zoo og Whale and Dolphin Safari



Kia ora
Lige kort om Lollipops. Jeg har nu haft min sidste dag i Lollipops, og det har været 5 fantastiske måneder, som er gået utroligt hurtigt. Og jeg har tilbragt mine 5 måneder i selskab med nogle gode kollegaer og en flok dejlige børn. Da jeg havde sidste dag i fredags fik jeg et kort at børnene, hvor der var tegninger og også billeder hvor børnene står med bogstaver som danner sætningen ”WE WILL MISS YOU PERNILLE” og med et hjerte i enden. Og det kort er jeg utroligt glad for.
Jeg har dog lovet børnene og mig selv at jeg vil komme og sige farvel til dem inden jeg rejser helt hjem, så jeg tager et smut forbi den 24. november. Og så flyver jeg hjem til Danmark den 25.

De sidste tre weekender har jeg været henholdsvis i Kelly Tarltons SEA LIFE Aquarium, Auckland Zoo og i går var jeg på Whale and Dolphin Safari.
Her er lidt billeder fra min tur i Kelly Tarltons







Da jeg tog i Auckland Zoo, regnede det hele dagen, men det passede mig fint for så var der ikke så mange mennesker i Zoo.




Whale and Dolphin Safari var også en våd omgang, men denne gang var det ikke skyerne, men havet der valgte at skylle mig væk. Jeg nåede lige akkurat at blive tør fra de første par bølger, men så kom der en masse flere, så mine bukser og sko var gennemblødt, men de tørrede heldigvis hurtigt i vinden.
Vi så en stor flok delfiner, på omkring 1000stk. 



Her dykker fuglene ned efter fisk.


Vi så også en pukkelhval med dens unge.


Og så tog jeg også nogle billeder af et Seaplane som landende på vandet


Og Auckland Harbour Bridge

Og Rangitoto Island

I morgen rejser jeg til Christchurch og starter på min tur rundt og se noget af New Zealand, så der kommer forhåbentligt flere blogindlæg.

- Pernille

Der er flere billeder fra både Kelly Tarlton, Auckland Zoo og Whale and Dolphin Safari på facebook gruppen (link kan findes i højre side) 

søndag den 11. oktober 2015

Lollipops og Rangitoto Island



Kia ora alle sammen
Jeg ved godt det er lang tid siden jeg har skrevet på bloggen, men der sker ikke så meget herovre. For jeg arbejder stadig hver dag.
Lige kort om hvad vi har lavet i Lollipops.
Vi har haft besøg af en mand, Max, fra St. Johns ambulanceservice, og han havde en miniambulance med. Og han viste børnene nogle af de forskellige ting de har bag i ambulancen osv. og læste en historie omkring at ringe efter ambulancen.
Og så har vi haft disco party, hvor vi havde discolampe, discomusik og børnene havde ”discotøj” på. Så vi dansede en hel del den dag.

Vejret er også blevet dejligt, så vi er stort set udenfor hver dag, så vi leger i sandkassen og spiller bold osv.

Men når jeg siger vejret er blevet bedre er det sjovt nok kun i hverdagene, når jeg er i Lollipops, at solen skinner fra en skyfri himmel. For ligeså snart vi rammer weekenden, kommer skyerne og regnen. Så det er lidt surt.
I denne her weekend var jeg på Rangitoto Island, Rangitoto betyder ”bloody sky” på Maori. Jeg var på en rundtur, Volcanic Explorer Tour, hvor vi blev kørt rundt på øen.


Jeg gik også de næsten 400 trin op til ”the summit” hvor man 360° udsyn over Auckland.








Vi stoppede flere gange undervejs på rundturen så vi kunne tage billeder

Fyrtårn med Takapuna (hvor Lollipops ligger) i baggrunden

Lavasten


Lavasten med Auckland Skyline i baggrunden
 Lidt nyt fra DK - min lillebror startede sin rundrejse i Japan, Thailand, New Zealand og Australien i slutningen af september, så mor og far er har igen børn hjemme indtil jeg kommer hjem. 
Og da Jesper også kommer til New Zealand betyder det at jeg kan mødes med ham :)

- Pernille

PS. Jeg har nu kun 3 ugers arbejde tilbage i Lollipops, og jeg kommer godt nok til at savne alle de dejlige børn. Men det bliver nu også godt at komme hjem igen.

PPS. Hele min november kommer til at stå på rundrejse i New Zealand, hvilket højst sandsynligt kommer til at betyde flere blogindlæg :D

PPPS. God efterårsferie til jer der har en..

lørdag den 8. august 2015

Shopping, biograf og Waiheke Island



Kia ora alle sammen

Først undskyld for at jeg ikke har været så aktiv her på bloggen, men internettet har drillet lidt og så har jeg og så haft lidt travlt.
Men nu vil jeg fortælle lidt om hvad jeg har lavet de sidste 3-4 uger, og så vil der også komme nogle billeder ind på facebook gruppen.

Nå men først og fremmest har jeg fundet rugbrød i mit lokale supermarked – så det er rat, men det er dog noget dyrt – 6-7 skiver for 29kr
 

Så har jeg været ude og shoppe en del både i Takapuna og i Auckland CBD.
Udsigt mens jeg venter på færgen.

Begge steder i shopping centre, fordi det har regnet rigtigt meget her på det sidste. På den øverste etage af shopping centret i CBD har de en butik der hedder The Warehouse, hvor de sælger alt fra tøj, sko, dvder, køkkengrej til skoleting, kreative ting og toiletsager. De har simpelthen alt man kunne ønske sig, og til rimelige priser. 

Så jeg har fået købt en masse nyt tøj, og også et par nye sko.
Hele sidste uge var jeg i biografen næsten hver dag. Jeg startede med at se Ant-man, og så var det Minions, Inside Out, Jurassic World, Mission Impossible: Rouge Nation. Og de kan helt klart anbefales alle sammen




Biografen i Devonport - The Vic



I Lollipops har vi været på tur to forskellige dag. Første tur, fredag, var med 14 børn til Countdown, et supermarked, hvor vi købte lidt ind til frokost. Den anden tur var torsdag hvor vi tog på biblioteket med 10 børn, hvor vi læste bøger og samlede puslespil.
Da jeg havde fået fri gik jeg tilbage til biblioteket og fik mig et lånerkort, så jeg kan komme i gang med at læse. Og så har jeg lånt en billedbog med nogle af H.C. Andersens eventyr, som jeg har tænkt mig at læse lidt af for børnene.
Ellers går det rigtigt godt i Lollipops, jeg prøver dog stadig at finde ud af hvad jeg helt præcist vil lave med børnene, som projekt, og også finde et tidspunkt til det. For det virker altid som om at vi fejrer en eller anden højtid eller nationaldag i Lollipops.

For første gang i mit liv har jeg ikke været med mor, far og lillebror på sommerferie, som i år gik til Rhodos med all inclusive. Men jeg har skypet lidt med dem mens de var afsted. Og så har jeg også modtaget et postkort fra dam, det kom dog en uge efter de var kommet hjem, så det var 14 dage undervejs.
 
Og så har jeg også fået skypet hjem og snakket 48minutter med mor og lillebror, og senere 1 time og 20 minutter med far. Og det er altid rart at ”se” dem.
I lørdags var Brenda og jeg på Waiheke Island, som er en af mange øer der ligger ud fra Auckland. Færgeturen derover var meget blæsende og kold, men varede heldigvis kun 25minutter.
Vi havde købt en billet med halvanden times rundtur i bus på øen, og det var rigtig skønt for vi kom ud og se en masse ”højdepunkter” på øen. Guiden var rigtig god til at fortælle mens vi kørte. Han stoppede også bussen så vi kunne komme ud og tage billeder nogle steder, men jeg fik også taget nogle ret gode billeder ud af busvinduet med mobilen. Det var også første gang at jeg brugte mit nyindkøbte GoPro kamera, så det er ikke alle billederne der er lige gode.



Der er flere billeder fra Waiheke Island på facebook gruppen.


-          Pernille

PS. Lørdag den 1. august kom er 2 andre studerende fra VIA til Auckland, som jeg skal mødes med i morgen.
PPS. Jiro har været min nye partner til skolearbejde de sidste par dage


tirsdag den 14. juli 2015

Marmite opdatering, vejret



Kia ora allesammen


Der var nogen der spurgte om hvad Marmite var så her kommer lige en opdatering på det. Marmite er en slags smørepålæg, som er meget salt. Det spises oftest på toast som smøres med smør og så kommer man et meget tyndt lag Marmite ovenpå.



Fredag den 10. juli var jeg inde i biografen i Takapuna, og fik set Magic Mike XXL. Og den var rigtig god, så den kan varmt anbefales.


Lørdag var jeg med Brenda i Pack’n Save, som er den stor dagligvare butik, hvor de sælger tingene lidt billigere. Der var utroligt mange og lange og høje gange, hvor alle hylderne var fyldt med varer. Alt fra kød, mælk, frugt og brød til konserves varer. Her er lige et par billeder af nogle af gangene.




Her den sidste uges tid har det været utroligt koldt om aftenen og morgenen, så jeg har slet ikke haft lydt til at kravle ud fra de to dyner jeg sover med. Det er også koldt om dagen, men så er det godt at der er dejligt varmt i Lollipops.


Så har jeg også købt nye støvler:

I weekenden har jeg skypet med mor, far og lillebror som er på sommerferie. Her er billede af deres pool, da jeg ikke måtte tage billede af mor :)

I må nyde sommeren derhjemme.
- Pernille