#header-inner img {margin: 0 auto !important;} #header-inner, .header-inner {text-align:center !important;}

fredag den 6. november 2015

Wellington og National Park



Kia ora
Jeg vil lige starte ud med at fortælle om min meget dejlige togtur til Picton og færgeturen til Wellington.
I toget var der 1 cafévogn, 2 vogne til passagerer og 1 vogn uden vinduer, hvor man kunne stå ude og tage billeder. Det var dog utroligt koldt at stå derude da det blæste helt vildt og regnede. Men jeg fik da taget nogle billeder, også selvom jeg troede mine hænder ville falde af.
Ellers sad jeg bare på min plads og tog billeder ud af vinduet. Og lyttede til de kommentarer/info omkring de steder toget kørte igennem.
Færgeturen var jeg dog ikke så vild med. Den startede ud fint, men så kom der store bølger, og vi vippede og vippede rundt. Og så var 3½ time pludseligt utroligt lang tid.
Men til Wellington det kom jeg da.

Min hele dag i Wellington stod på Movie Tour – omkring Lord of the Ring og The Hobit.
Jeg blev samlet op fra mit hostel klokken 10, og sat af der igen omkring klokken 18.
Vi var rundt og se forskellige steder hvor de har filmet til filmene her i Wellington, både i forskellige parker og skove.

Til sidst var vi i Weta, som har lavet mange masker og kostumer osv. til blandt andet Lord of the Ring, The Hobit og King Kong.


I Weta var vi også inde og se hvordan de arbejder – men der måtte vi ikke tage billeder.

Den 6. november drager jeg med bus mod Rotorua, men jeg har dog et stop i National Park fra den 6 til den 7. november.

- Pernille

onsdag den 4. november 2015

Christchurch



Kia ora
Mandag den 2. november begyndte jeg mon rundrejse i New Zealand.
Jeg fløj fra Auckland Airport til Christchurch. I Christchurch Airport mødte jeg også lillebror og hans rejsekammerat, så vi tog bussen sammen ind til Christchurch City. Vi skiltes inde i byen, men vi mødes igen engang i Auckland.

Jeg kom hen på mit hostel som ligger 2 minutteres gang fra Botanisk have. Jeg skulle bo på et 6 personers dorm, hvor der bl.a. var en tysk pige, som jeg snakkede en del med.
Min hele dag i Christchurch startede med et besøg i Christchurch Botanic Gardens, og 1 times rundvisning derinde – hvor jeg var den eneste der var med.

Resten af dagen kørte jeg rundt med Tram og kiggede ved de 17 forskellige stop de havde.

Jeg stoppede ved Christchurch Cathedral.

ReStart Mall, som er et shoppingcenter af containers – altså butikkerne og caférne er i containers. 

Jeg var også henne og se Christchurch Transitional Church eller Cardboard Church som den også er kendt.


Onsdag den 4. november skulle jeg tidlig op da jeg skulle med toget kl. 7.00 mod Wellington. Eller det vil sige jeg skulle med toget til Picton og så med færgen derfra til Wellington.


- Pernille

PS. Jeg har lagt min rejseplan ind ovre i højre side af bloggen----->

søndag den 1. november 2015

Lollipops, Kelly Tarlton, Auckland Zoo og Whale and Dolphin Safari



Kia ora
Lige kort om Lollipops. Jeg har nu haft min sidste dag i Lollipops, og det har været 5 fantastiske måneder, som er gået utroligt hurtigt. Og jeg har tilbragt mine 5 måneder i selskab med nogle gode kollegaer og en flok dejlige børn. Da jeg havde sidste dag i fredags fik jeg et kort at børnene, hvor der var tegninger og også billeder hvor børnene står med bogstaver som danner sætningen ”WE WILL MISS YOU PERNILLE” og med et hjerte i enden. Og det kort er jeg utroligt glad for.
Jeg har dog lovet børnene og mig selv at jeg vil komme og sige farvel til dem inden jeg rejser helt hjem, så jeg tager et smut forbi den 24. november. Og så flyver jeg hjem til Danmark den 25.

De sidste tre weekender har jeg været henholdsvis i Kelly Tarltons SEA LIFE Aquarium, Auckland Zoo og i går var jeg på Whale and Dolphin Safari.
Her er lidt billeder fra min tur i Kelly Tarltons







Da jeg tog i Auckland Zoo, regnede det hele dagen, men det passede mig fint for så var der ikke så mange mennesker i Zoo.




Whale and Dolphin Safari var også en våd omgang, men denne gang var det ikke skyerne, men havet der valgte at skylle mig væk. Jeg nåede lige akkurat at blive tør fra de første par bølger, men så kom der en masse flere, så mine bukser og sko var gennemblødt, men de tørrede heldigvis hurtigt i vinden.
Vi så en stor flok delfiner, på omkring 1000stk. 



Her dykker fuglene ned efter fisk.


Vi så også en pukkelhval med dens unge.


Og så tog jeg også nogle billeder af et Seaplane som landende på vandet


Og Auckland Harbour Bridge

Og Rangitoto Island

I morgen rejser jeg til Christchurch og starter på min tur rundt og se noget af New Zealand, så der kommer forhåbentligt flere blogindlæg.

- Pernille

Der er flere billeder fra både Kelly Tarlton, Auckland Zoo og Whale and Dolphin Safari på facebook gruppen (link kan findes i højre side) 

søndag den 11. oktober 2015

Lollipops og Rangitoto Island



Kia ora alle sammen
Jeg ved godt det er lang tid siden jeg har skrevet på bloggen, men der sker ikke så meget herovre. For jeg arbejder stadig hver dag.
Lige kort om hvad vi har lavet i Lollipops.
Vi har haft besøg af en mand, Max, fra St. Johns ambulanceservice, og han havde en miniambulance med. Og han viste børnene nogle af de forskellige ting de har bag i ambulancen osv. og læste en historie omkring at ringe efter ambulancen.
Og så har vi haft disco party, hvor vi havde discolampe, discomusik og børnene havde ”discotøj” på. Så vi dansede en hel del den dag.

Vejret er også blevet dejligt, så vi er stort set udenfor hver dag, så vi leger i sandkassen og spiller bold osv.

Men når jeg siger vejret er blevet bedre er det sjovt nok kun i hverdagene, når jeg er i Lollipops, at solen skinner fra en skyfri himmel. For ligeså snart vi rammer weekenden, kommer skyerne og regnen. Så det er lidt surt.
I denne her weekend var jeg på Rangitoto Island, Rangitoto betyder ”bloody sky” på Maori. Jeg var på en rundtur, Volcanic Explorer Tour, hvor vi blev kørt rundt på øen.


Jeg gik også de næsten 400 trin op til ”the summit” hvor man 360° udsyn over Auckland.








Vi stoppede flere gange undervejs på rundturen så vi kunne tage billeder

Fyrtårn med Takapuna (hvor Lollipops ligger) i baggrunden

Lavasten


Lavasten med Auckland Skyline i baggrunden
 Lidt nyt fra DK - min lillebror startede sin rundrejse i Japan, Thailand, New Zealand og Australien i slutningen af september, så mor og far er har igen børn hjemme indtil jeg kommer hjem. 
Og da Jesper også kommer til New Zealand betyder det at jeg kan mødes med ham :)

- Pernille

PS. Jeg har nu kun 3 ugers arbejde tilbage i Lollipops, og jeg kommer godt nok til at savne alle de dejlige børn. Men det bliver nu også godt at komme hjem igen.

PPS. Hele min november kommer til at stå på rundrejse i New Zealand, hvilket højst sandsynligt kommer til at betyde flere blogindlæg :D

PPPS. God efterårsferie til jer der har en..