Kia ora alle sammen
Jeg ved godt det er lang tid siden jeg har skrevet på
bloggen, men der sker ikke så meget herovre. For jeg arbejder stadig hver dag.
Lige kort om hvad vi har lavet i Lollipops.
Vi har haft besøg af en mand, Max, fra St. Johns
ambulanceservice, og han havde en miniambulance med. Og han viste børnene nogle
af de forskellige ting de har bag i ambulancen osv. og læste en historie
omkring at ringe efter ambulancen.
Og så har vi haft disco party, hvor vi havde discolampe,
discomusik og børnene havde ”discotøj” på. Så vi dansede en hel del den dag.
Vejret er også blevet dejligt, så vi er stort set udenfor
hver dag, så vi leger i sandkassen og spiller bold osv.
Men når jeg siger vejret er blevet bedre er det sjovt nok
kun i hverdagene, når jeg er i Lollipops, at solen skinner fra en skyfri
himmel. For ligeså snart vi rammer weekenden, kommer skyerne og regnen. Så det
er lidt surt.
I denne her weekend var jeg på Rangitoto Island, Rangitoto
betyder ”bloody sky” på Maori. Jeg var på en rundtur, Volcanic Explorer Tour, hvor
vi blev kørt rundt på øen.
Jeg gik også de næsten 400 trin op til ”the summit”
hvor man 360° udsyn over Auckland.
Vi stoppede flere gange undervejs på rundturen så vi kunne tage billeder
| Fyrtårn med Takapuna (hvor Lollipops ligger) i baggrunden |
| Lavasten |
| Lavasten med Auckland Skyline i baggrunden |
Lidt nyt fra DK - min lillebror startede sin rundrejse i Japan, Thailand, New Zealand og Australien i slutningen af september, så mor og far er har igen børn hjemme indtil jeg kommer hjem.
Og da Jesper også kommer til New Zealand betyder det at jeg kan mødes med ham :)
- Pernille
PS. Jeg har nu kun 3 ugers arbejde tilbage i Lollipops, og jeg kommer godt nok til at savne alle de dejlige børn. Men det bliver nu også godt at komme hjem igen.
PPS. Hele min november kommer til at stå på rundrejse i New Zealand, hvilket højst sandsynligt kommer til at betyde flere blogindlæg :D
PPPS. God efterårsferie til jer der har en..

